Læs hvordan Kristina fandt sin drømmekjole, der både skulle passe til bryllupstemaet, og som hun nemt kunne bevæge sig i - og danse som en rigtig dancing queen hele natten.
Brudejournalmed Kristina
Kristina valgte den moderne og tidløse brudekjole
Hvilke ønsker og overvejelser havde du til din brudekjole?
Jeg vidste, at jeg ville have en lang, hvid kjole med ærmer og uden blonder - og en, som jeg både kunne gå, sidde og danse i uden problemer (og selv gå på toilet i).
Hvordan var din brudekjoleprøvning hos TP Kjoler?
Jeg havde en rigtig dejlig og tryg oplevelse ved TP, og Emma var rigtig sød, lyttende - hun forstod og udførte opgaven til UG! Jeg havde min mor, svigermor, søster og min fars kæreste med. Der skulle ikke have været flere med, men det var de rigtige damer, jeg havde med. Boblerne satte prikken over i'et, løsnede stemningen lidt op (nok mest mig, for jeg var faktisk nervøs!), og skabte noget hygge- og feststemning. Jeg kan kun anbefale at tilkøbe boblerne, det blev lidt mere eksklusivt samtidig.
Hvad bestod dit brudelook af?
Jeg havde den hvide kjole med ærmer og slæb, sløret (som jeg selv sprayede lidt glimmer i), opsat hår med sløret over en "knold" og glimmerhårpynt på toppen, øreringe med en masse glimmer på, et armbånd med glimmer på som matchede øreringe, og så lyserøde sko med tyk hæl som også havde rihnsten på - om aftenen tilføjede jeg en lyserød plysjakke, så temaet var lyserødt og glimmer.
Hvornår købte du din kjole og tilbehør?
Jeg købte kjolen i marts, og jeg skulle giftes i august - så det skulle ikke være senere... jeg købte skoene før, fordi jeg forelskede mig i nogen. Hårpynten købte jeg ved skrædderen, og sløret ved TP til prøvningen. Øreringene lang tid i forvejen og armbåndet fik jeg nogle måneder inden.
Har du gode råd til andre, der skal prøve brudekjoler?
Nyd oplevelsen, og tag det stille og roligt! Gør dig nogle tanker, men lyt samtidig til ekspedienten, og lad dig udfordre - jeg var endt med en anden kjole, der var mindre mig, hvis ikke Emma havde overtalt mig til den. Og prøv ikke en kjole, hvis den er over dit budget - som du også skal have gjort dig meget klar inden prøvningen