Hvornår skal jeg booke tid?

Du har sagt JA og bryllupsplanlægningen er så småt gået i gang, og det store spørgsmål melder sig - hvornår skal jeg finde brudekjolen?

Skal jeg booke tid?

Det korte svar er JA. Dette er for at sikre, at du får en privat og hyggelig brudekjoleprøvning i vores brudeafdeling, som er uden en masse nysgerrige blikke fra vores kunder i festkjoleafdelingen. Du har din egen ekspedient under hele prøvningen, som varer i 90 minutter, og hvor fokus er 100% på dig.

I hverdagene kan du booke tid mellem kl. 10 og 17, og et par dage hver uge har vi også tider mellem kl. 19 og 21. I hverdagstiderne må du have op til 5 gæster med. Booker du tid en lørdag, søndag eller helligdage til din brudekjoleprøvning må du have maks 4 gæster med. Det er i vores weekendtider, hvor der er allermest travlt i brudeafdelingen, og for at kunne give den bedste oplevelse er det maks 4 gæster.

Hvad er det rigtige tidspunkt?

Nogle finder deres brudekjole 2 år før brylluppet, og andre finder den 2 uger før. Hvornår er så det helt ideelle tidspunkt? Det afhænger først og fremmest af hvilken butik du besøger.

Hos TP Kjoler har vi kjoler i butikken, som du kan få med hjem med det samme. Det er de kjoler, man kalder "off the rack". Det er typisk kjoler, som ligger i prislejet til maks 6000 kr., kjoler som er sat ned eller samples som vi sælger ud af. Vi har også kjoler, hvor vi kan skaffe en ny størrelse hjem på en uge, og andre kjoler som har en leveringstid på 3-4 måneder.

Hvornår kommer der nye kollektioner?

Det er et spørgsmål, vi også ofte møder.

Vi får ikke én kollektion én gang året, da vi køber løbende ind. Det gør, at vi stort set får nye brudekjoler i butikken hver uge - hele året rundt.

Vi har et ret stort udskifte i dele af vores kollektioner, og finder du drømmekjolen, anbefaler vi altid ikke at vente alt for længe. Det vil være så ærgerligt at komme tilbage, og din drømmekjole er solgt eller udgået fra produktion.

Når det så er sagt - så er det enormt vigtigt for os, at vi ikke presser dig til et køb. Hos os er det helt okay at tage hjem og tænke over det. Det er trods alt en stor beslutning at vælge dit livs vigtigste kjole.

Hvilke størrelser har I?

Vores brudekjoler i brudeafdelingen varierer mellem str. 34-58. Det er ikke alle brudekjoler, som vi har flere forskellige størrelser i. Derfor bør man forvente at prøve nogle kjoler, der kan være for store, hvis man godt kan lide modellen. Vores ekspedienter sætter klemmer i, så man får et bedre billede af, hvordan kjolen kommer til at sidde, når man har den korrekte størrelse.

Hvad er leveringstiderne?

Vi anbefaler, at du finder din kjole 6-12 måneder før dit bryllup. Allerbedst er det at være ude 9-12 måneder før. Det er fordi, vi har kjoler som har en leveringstid/produktionstid på op mod 5-6 måneder. Og så skal du også tillægge skræddertid. Så for at du har det størst mulige udvalg og ikke udelukker dig fra bestemte modeller, så er det virkelig en god ide at komme ud i god tid. Dermed ikke sagt, at du ikke kan finde drømmekjolen, hvis du er sent ude. Det kan du sagtens og med vores store udvalg har vi noget for enhver smag, og ingen af vores kjoler koster i skrivende stund over 11.999,-.

Book tid til brudekjoleprøvning