Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

TP Kjoler
CVR-nr.: 26460646 
Mørksøvej 20
8600 Silkeborg
Info@tpkjoler.dk
Telefon 55 55 86 00

Du har altid 14 dages returret, når du handler i TP Kjolers webshop fra den dag du modtager din pakke.

På denne side finder du handelsbetingelserne for køb hos TP Kjoler. Alle betingelser er samlet på denne side, så det er nemt for dig at finde de oplysninger, du skal bruge og få et overblik over dine lovmæssige rettigheder, samt de betingelser vi tilbyder dig som kunde.

Fragt og levering
TP Kjoler leverer varer med Post Nord til pakkeboks. Dette betyder at pakkerne er forsikrede med trackingnummer.

Leveringstiden på din vare er mellem 2-14 dage. Nogle kjoler bestiller vi hjem fra USA, og andre er hjemme i butikken og kan sendes med det samme. Du kommer aldrig til at betale ekstra told og moms, når du handler hos os.

Først når TP Kjoler har bekræftet din ordre med en ordrebekræftelse, efter du har lagt den i webshoppen, vil der være indgået aftale om køb.

Levering ved handel hos TP Kjoler:
Kunder i Danmark 49,-
Kunder i Sverige 99,-
Kunder i Norge, 199,-. Vi er VOEC reg. det vil sige, at du afregner moms i DK og får ikke moms og toldafregning ved modtagelse, når du handler for mindre end 3000,- pr varelinje. Returnerer du en vare fra Norge medsendes returlabel samt toldpapirer til UPS. Prisen er 400,- som fratrækkes ordren.

Afhentning i butik er gratis. Du kan vælge at afhente din ordre i vores butik i Silkeborg. Denne metode er gratis, og du vil modtage en mail eller SMS, når vi har din ordre klar til afhentning i butikken.

Du kan bestille maks 2 brudekjoler pr ordre. 
Du kan bestille maks 3 festkjoler pr ordre. 

Bestilling på TP Kjoler kan du frit bestille af varer, der vises på vores hjemmeside. Skulle du have spørgsmål eller forespørgsler til nogle varer, der ikke vises på vores hjemmeside, så er du meget velkommen til at kontakte os på tlf.: 51152501 eller på mail: info@tpkjoler.dk.

Alle de priser du ser på hjemmesiden er inkl. 25% moms og er oplyst i danske kroner.

Dit køb vil foregå trin-for-trin:
- Find den ønskede vare.
- Vælg variant ønskede størrelse og farve ved vare med denne mulighed.
- Kom varen i indkøbskurven ved at klikke på symbolet "Køb".
- Derefter kan du fortsætte din søgning, hvis der ønskes at handle mere.
- Du kan hele tiden følge din kurv, ved at føre musen op i højre hjørne, hvor der står "indkøbskurv".
- Hvis der ikke ønskes at handle mere, kan du klikke på "gå til indkøbskurv" og derved gå til kassen.
- Herefter "Til bestilling" hvor du indtaster din adresse og kontaktoplysninger
- Valg af betalingsmåde, samt fragtform.
- Klik derefter på "Godkend og betal" og du skal udfylde dine kortoplysninger. 

Efterfølgende vil du modtage en ordrebekræftelse på den e-mail, du har opgivet under kundeoplysninger. Du skal være fyldt 18 år for at handle på tp-kjoler.dk. Er du under 18 år skal du have samtykke med dine forældre.

Betaling
Når du handler hos TP Kjoler har du mulighed for at betale med følgende betalingskort:
- Dankort
- Visa Dankort
- Mastercard
- Visa Electron
- Maestro
- Dertil også MobilePay - Kontant betaling foregår kun ved butikssalg.

Der tages IKKE gebyr ved betaling på TP Kjoler. Betales der med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug.

Vores internetbutik fungerer i samarbejde med bl.a. PBS (Pengeinstitutternes Betalings Systemer), og vi har sikret de følsomme data, der transporteres via nettet i forbindelse med køb ved hjælp af SSL (Secure Socket Layer) kryptering. Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem.

Hverken TP Kjoler eller andre har mulighed for at se de data, der udveksles ved køb. TP Kjoler modtager ingen oplysninger om dit kreditkortnummer og/eller udløbsdato. Det beløb du har handlet for i webshoppen vil trækkes, når varerne afsendes fra TP Kjoler. 

Det vil aldrig være muligt at der bliver trukket større beløb, end du har godkendt ved dit køb hos TP Kjoler.

Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder. Visa, dankort, mastercard. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. Personlige oplysninger Ingen personlige oplysninger, der registreres på TP Kjoler bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand.

Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos TP Kjole.

I forbindelse med evt. elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem Webshopsystemet. Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil som gemmes på din egen PC.

Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg. Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger".

Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og email adresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i 5 år. Selve "kontrakten" (købsaftalen) lagres ikke hos TP Kjoler på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status. Desuden registrerer vi IP-adressen hvorfra evt. køb foretages. 

Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes. Alle sager ved 3. mands misbrug af kreditkort sendes videre til politiet for videre efterforskning.

Fortrydelsesret
Hos tp-kjoler.dk tilbydes der forbrugere 14 dages fortrydelsesret, efter den dag du har modtaget pakken fra os. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Det betyder, at du skal inden for 14 dage fra modtagelse, skal oplyse TP Kjoler om, at du ønsker at fortryde dit køb. Denne meddelse skal sende til os via mail: info@tpkjoler.dk. I din meddelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Ved returnering
Din ordre skal sendes retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du afholder selv udgifter ved at returnere varen, og du bærer selv risiko for varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for at varen er pakket forsvarligt ind.

Husk at sende din pakke retur, som en forsikret pakke med tracking nummer, da du er ansvarlig for at pakken bliver leveret tilbage til os. Den skal sendes til butikken - ikke til afhentningssteder. Vi opfordrer til, at der ikke sendes med DAO, da de efterlader pakkerne uforsvarligt hos os. Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Med andre ord - du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur afhængigt af varens handelsmæssige værdi. I visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug, hvis du vil være sikker på at kunne få det fulde beløb retur.

Afhentning hos Pakkeboks
Husk, at hvis du ikke afhenter din pakke skal du stadig meddele os om retur ifølge Forbrugeraftaleloven.

VIGTIGT:
Der skal vedlægges en kopi af ordren. Uden dit ordrenummer kan vi ikke refundere pengene.

Er der makeup pletter på eller er lynlåsen eller andet gået i stykker under prøvning kan du risikere, at der sker modregning for værdiforringelse. Prismærker må ikke fjernes, hvis du vil være sikker på at kunne få det fulde beløb retur. Lugter varen af røg eller parfume eller andre stærke lugte kan du risikere, at der sker modregning for værdiforringelse.

Ifølge loven har danske net butikker op til 14 dage fra vi har modtaget din besked om fortrydelsen til at refundere din penge, men vi gør det så hurtigt som muligt.

Bemærk ved retur på Master eller Electron kort kan det tage op til 14 dage ekstra. Dette har ikke noget med TP Kjoler at gøre, men de betingelser NETS har på disse typer kort.

Når du skal sende din(e) vare(r) retur
Du skal sende din vare retur, som en forsikret pakke med et trackingnummer. Forsendelser sendt i brevform afvises.

Adresse:
TP kjoler
Mørksøvej 20
8600 Silkeborg

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører varens pris med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet. 
Returregler i vores fysiske butik i Silkeborg
Bemærk der er ikke er de samme returregler i vores fysiske butik. I vores fysiske butik i Silkeborg giver vi ikke pengene retur, men ombytter gerne din(e) vare(r) indenfor 8 dage. 

Der er dog ikke bytteret på de special producerede brudekjoler. Det er dem som oftest har 3-5 måneders levering.

Et tilgodebevis udstedt i butikken er til brug i butikken til varer som er på lager, og ikke i webshoppen eller varer der skal bestilles hjem Køber du en kjole i den fysiske butik, der er betalt med et tilgodebevis, bortfalder bytteretten.

Retur fra Norge
Det er vigtigt, at du informerer på pakken / til transportør at det er en returvare - kommer der told på pakken, når den kommer retur til os, fratrækkes beløb på din refundering. Vi beder dig sende retur med den vedlagte UPS label og benytte vedlagte toldpapirer til retur som koster 400,-.

Reklamationsret
TP Kjoler yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse, når du handler hos os som forbruger.

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles TP Kjoler indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen.

Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Varen kan efterfølgende returneres for ombytning, reparation, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation, og såfremt reklamationen er berettiget.

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

TP Kjoler
Mørksøvej 20
DK 8600 Silkeborg

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

Bemærk at pailletkjoler skal behandles med stor forsigtighed. Træder man i slæbet eller springer en tråd, så vil et større område med pailletter falde af og selvforskyldte skader er ikke omfattet af reklamationsretten. Tråde kan også springe, hvis kjolen er købt et nummer for lille. Er kjolen købt så den sidder for stramt kan lynlåsen revne - bemærk at vi ikke anbefaler at en gallakjole skal sidde helt stramt til kroppen, det skal være så der kan komme en hånd ned mellem kjole og ryggen. 

Varereturnering foregår også til denne adresse - bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Fyldestgørende informationer følger pakken - kopi af ordrebekræftelse, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte TP Kjoler på info@tpkjoler.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg


For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Hjælp til returnering
Send en kopi af din ordrebekræftelse med din returpakke eller print nedenstående formular Standardfortrydelsesformular (denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til TP Kjoler, Mørksøvej 20, 8600 Silkeborg, info@tpkjoler.dk:

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende ordrenummer:

Bestilt den __________/modtaget den _________________
Forbrugerens navn_________________________________ 
Forbrugerens adresse_______________________________ 
Forbrugerens underskrift ____________________________ 
Dato_____________________________________________ 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 09.11.2023.